EMNER

Hobros skattechef død

Mogens Elgaard er død, 57 år

HOBRO:En af Hobros kendte profiler, skattechef Mogens Elgaard er død. Han blev 57 år. Mogens Elgaard døde i nat efter nogle års kræftsygdom. Han har til sin død været formand for skatterevisorerne i Danmark, og gjorde sig i den sammenhæng jævnligt bemærket på landsplan. Skattechefen modtog i begyndelsen af april Lloyds-prisen for sin utrættelige kamp for at forenkle skattelovgivningen, og i den forbindelse roste økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen Mogens Elgaard for at holde liv i debatten. Mogens Elgaard lagde nemlig ikke fingre imellem, når han skosede politikerne for landets skattelove.