Hobros tophold åbner foråret med sejr

1. divisions tophold vandt den niende hjemmesejr i træk, da Fredericia blev slået 1-0 i forårspremieren.

Hobro IK's suveræne tophold holder kursen mod Superligaen efter en hjemmesejr over Fredericia i forårspremieren i 1. division.

Mads Jessen blev matchvinder med en scoring efter en lille times spil i 1-0-sejren.

Hobro-spillerne overraskede stort i efteråret, men mod Frederica formåede holdet ikke at tangere de spillemæssige højder fra første halvdel af sæsonen.

Gæsterne fra midten af rækken fik skabt en jævnbyrdig kamp, hvor begge hold dog havde svært ved at true modstandernes mål.

Mads Jessen afgjorde den chancefattige affære, da han efter 57 minutter fik sendt bolden over målstregen.

Fredericia havde kort efter en god mulighed for at udligne, da Ayinde Lawal modtog bolden i straffesparksfeltet, men hamrede bolden et godt stykke over Hobros mål.

Hobro topper 1. division med 45 point. AC Horsens, der i weekenden møder Vejle, har 35 point på andenpladsen. Nummer tre er Silkeborg, der har 33 point.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst