Fugle

Høg med publikumstække

} FÅREDAG: Det bliver ikke harrishøgen Tristan, som falkoner Jannie Marie Jensen fra Arden har med til fåredagen i Boldrup. Tristan døde nemlig sidste år. I stedet har Jannie af sin læremester, Frank Skaarup, lånt Tristans far, Sirius. Han er ni år gammel, og ham har hun trænet med i knap et halvt år. - Han er så stille og rolig, og man kan mærke, at han kan lide at være sammen med mennesker, siger Jannie Jensen og fortæller, at hun også har haft Sirius med ude i børnehaver. Fordi han er så rolig, vil der ved opvisningen også være mulighed for tilskuerne at prøve at have handsken på, når høgen lander på den. Sidste år var en anden af Frank Skaarups elever, Morten Møller, ved fåredagen, hvor han fløj med falke. Iår kan man altså opleve en harrishøg og måske selv mærke den på armen.