Høge mod lam eller løver

Nu skal det vise sig om AaB Ishockey er et let bytte eller et såret dyr

Mike Grey jubler her over en scoring i et tidligere lokalopgør mod AaB. Arkivfoto: Martin Damgård

Mike Grey jubler her over en scoring i et tidligere lokalopgør mod AaB. Arkivfoto: Martin Damgård

Når Frederikshavn White Hawks tirsdag aften løber ind på egen is, til endnu et lokalslag mod AaB Ishockey, venter der høgene et af to scenarier: Et let bytte eller et såret dyr. Aalborgenserne er nemlig i den grad faldet ud af rollen, og møder med syv nederlag i AL Bank Ligaen på stribe, og må pludselig føle deres plads i slutspillet truet. - Jeg tror AaB er rimeligt sultne efter en sejr. Og samtidig ved de, at de har vundet to gange i denne sæson her hos os. Men syv nederlag i træk, så ved man jo godt, at det ikke fungerer optimalt, siger Frederikshavns Mike Grey. For syv kampe siden lignede AaB ellers et hold, der kunne true White Hawks i tabellen, da høgene stod med 38 og AaB med 32 poin. Men siden har høgene hævet deres total med 15 point, mens AaB blot har sat et enkelt point yderligere ind på kontoen.