Frederikshavn White Hawks

Høge på hugst hos Pirater

Christoffer Frederiksen vender hjem til barndomsklubben Frederikshavn White Hawks

Christoffer Frederiksen - her i Pirates-dress - vender tilbage til Frederikshavn White Hawks på en etårig kontrakt. Foto: Lars Pauli

Christoffer Frederiksen - her i Pirates-dress - vender tilbage til Frederikshavn White Hawks på en etårig kontrakt. Foto: Lars Pauli

ISHOCKEY:Efter fire sæsoner i Aalborg Pirates vender Christopher Frederiksen tilbage i den hvide trøje hos Frederikshavn White Hawks på en etårig kontrakt.

Det oplyser Elite Nord Frederikshavn A/S, der er selskabet bag Frederikshavn White Hawks, i en pressemeddelelse.

- Det er altid glædeligt, når vores egne drenge vender hjem efter ophold i andre klubber, og vi får en Christopher Frederiksen hjem, der er modnet kolossalt i sit spil, lyder det i pressemeddelelsen.

Christoffer Frederiksen skifte fra Frederikshavn til Aalborg i 2014, og siden har han i gennemsnit produceret godt 22 point per sæson hos Pirates.

- Vi håber han kan fortsætte den gode produktion fremadrettet i Frederikshavn. Vi ser derfor frem til at få Christopher tilbage i White Hawks truppen, hvor han, trods sine kun 23 år, kan bidrage med en enorm rutine i Metal Ligaen. Samtidig er det en spiller der kender klubben særdeles godt, så der skal ikke bruges meget tid på at falde til i truppen, lyder det.

Selv siger Christopher Frederiksen.

- Jeg fik et godt tilbud om at komme tilbage til Frederikshavn på et hold, der skal til og bygge noget nyt op. Jeg føler, jeg var kørt fast i det hele, så jeg glæder mig til at få en ny start og få spilleglæden tilbage, siger spilleren i pressemeddelelsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst