Høge-talenter misser DM-finalerne

Frederikshavn White Hawks må undvære flere af holdet unge talenter, når DM-finalerne mod Herning Blue Fox skydes i gang.

Det drejer sig om U18-landsholdsspillerne fra de to finalehold, Frederikshavn og Herning, som på grund af en landsholdstur til Slovenien må vælge om de vil spille med hos nationalmandskabet eller om de vil opleve DM-finalerne. Vælger de turen med landsholdet, kan de nemlig kun være med til to af de eventuelt syv finalekampe. - Det er noget forbandet noget. Først og fremmest er det rigtig synd for dem, at de skal træffe et svært valg, så jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal mene om det, siger en irriteret White Hawks-anfører Mike Grey til P4 Nordjylland. Grey må blandt andre undvære holdkammeraterne Thomas Søndergaard og brødrene Mikkel- og Martin Højbjerg, imens det i Herning går ud over Rasmus Knudsen og Thomas Spelling.

Forsiden