Frederikshavn White Hawks

Høgene blev plukket på Fyn

Frederikshavn White Hawks fik en øretæve af Odense Bulldogs

Arkivfoto: Bent Bach

Arkivfoto: Bent Bach

ISHOCKEY:Frederikshavn White Hawks kom fredag ned på jorden igen efter tirsdagens storsejr i Gentofte.

Høgene tabte udekampen mod Odense Bulldogs med 2-5.

Frederikshavn fik den værst tænkelige start på kampen, da Rasmus Bjerrum allerede efter 19 sekunders spil bragte Odense foran. Syv minutter før første periodes slutning kom fynboerne også på 2-0 takket være Dale Mitchells scoring.

Otte minutter inde i tredje periode blev ondt gjort til værre for White Hawks, da Henrik Nielsen øgede Odenses føring til 3-0, og 11 sekunder før anden periodes afslutning kom hjemmeholdet også på 4-0 ved Yannick Vedel.

Halvandet minut inde i tredje periode blev ydmygelsen af Frederikshavn endnu mere markant, da Andreas Pedersen gjorde det til 5-0. White Hawks’ Mikkel Bertelsen og Kristian Jensen fik til sidst reduceret til slutresultatet 2-5, men det kunne ikke fjerne indtrykket af en skidt nordjysk aften.

Frederikshavn får dog mulighed for revanche allerede søndag, når Odense kommer på besøg på høgenes hjemmebane.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.