Ishockey

Høgene fik tæv i Rødovre

Frederikshavn White Hawks blev udspillet og tabte 1-5

Mathias Hansen havde rigeligt at se til i høge-buret.Foto: Henrik Louis
Mathias Hansen havde rigeligt at se til i høge-buret.Foto: Henrik Louis

RØDOVRE: Frederikshavn White Hawks var tirsdag aften ikke i nærheden af point i udekampen i Rødovre. Vendelboerne endte - helt fortjent - med at tabe 1-5.

Hjemmeholdet kom blæsende fra start og pressede høgene i bund. Som en naturlig konsekvens kom føringsmålet efter knap 10 minutter. Gæsterne forsøgte at komme ind i kampen igen, og mod slutningen var man i powerplay og fik fyret flere kvalificerede afslutninger afsted. Men i stedet løb hjemmeholdet kontra og nettede i undertal. Sølle syv sekunder før 1. periodes udløb.

I 2. periode overlevede høgene indledningsvis to perioder i undertal, men havde fortsat svært ved at komme frem til større chancer mod et hårdtarbejdende hjemmehold, og selvom kampen efterhånden blev ganske lige, så var det hjemmeholdet, der havde heldet og kynismen.

De resulterede i to scoringer i anden periode, og med 4-0 til hjemmeholdet før de sidste 20 minutter var kampen reelt afgjort.

Rødovre kom også foran med 5-0, inden Nikolaj Meyer reducerede kort før tid.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden