Høgene forlænger med egne drenge

Christian Chapman og Rasmus Søndergaard fortsætter i Frederikshavn

Rasmus Søndergaard fortsætter i Frederikshavn. Arkivfoto: Lars Pauli <i>Lars Pauli</i>

Rasmus Søndergaard fortsætter i Frederikshavn. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

FREDERIKSHAVN:Christian Chapman og Rasmus Søndergaard er begge med på isen, når Frederikshavn White Hawks i næste uge tager hul på sommertræningen.

Begge spillere har fået forlænget deres kontrakter. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

- Det er meget vigtigt, at vi til stadighed har fokus på vores egne, unge spillere. Christian Chapman og Rasmus Søndergaard er allerede nået langt, men kan nå endnu et udviklingstrin op under sommertræningen. Christian har en god, tung fysik og et godt skud, og Rasmus er en stabil allroundback. Begge er de holdspillere, som bidrager til truppens gode humør, siger cheftræner Peter Johansson.

Født og opvokset

Christian Chapman og Rasmus Søndergaard glæder sig begge over forlængelserne.

- Jeg er født og opvokset her. Det er min klub. Den eneste, jeg har lyst til at spille for her i landet, siger Christian Chapman.

- Frederikshavn er stedet for mig. Og med Peter har vi fået en cheftræner, som både er kompetent, en god fyr og en strateg, som jeg stoler på kan være med til at udvikle os unge, siger Rasmus Søndergaard.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.