Ishockey

Høgene holdt fast og vandt

White Hawks spillede disciplineret og sejrede sikkert i Herning

Træner Mario Simioni kunne glæde sig over en flot kamp i Herning. Arkivfoto: Bent Bach
Træner Mario Simioni kunne glæde sig over en flot kamp i Herning. Arkivfoto: Bent Bach

Opdateret 16. februar 2017 kl. 07:53

HERNING: Frederikshavn White Hawks leverede en solid indsats i onsdagens udekamp i Herning. Vendelboerne vandt med 4-1.

White Hawks startede kampen afventede og lod Herning forsøge sig. Thomas Lilie i frederikshavnernes mål havde dog ikke de store problemer med at holde Herning-skytterne fra fadet, og som første periode skred frem, begyndte gæsterne at investere mere offensivt.

Det gav pote efter godt 16 minutter, da Marcus Olsson sendte pucken i mål på oplæg af Colin Vock.

Høgene viste også både overskud og overblik i anden periode, hvor holdet havde fint styr på Hernings forwards og selv viste skarphed i angrebet.

Bare tre minutter inde i periode gjorde Joachim Linnet, der før sæsonen skiftede fra netop Herning til White Hawks, det onde ved sine tidligere holdkammerater.

Colin Vock stod atter bag oplægget.

2-0 blev lynhurtigt til 3-0, da spillet blev genoptaget i tredje periode. Efter bare 36 sekunder sendte Jeff Ulmer pucken i hjemmeholdets mål på oplæg af Mathias Bau. Senere i perioden fik Herning lavet et trøstmål ved Roberts Jekimovs, inden høgene rundede af til 4-1 på mål af Mathias Bau. Colin Vock var oplægger for tredje gang i kampen.

Sejren var høgenes tredje i Herning i denne sæson.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden