Høgene indledte med sejr

Frederikshavn White Hawks besejrede Odense Bulldogs med 5-3 i premieren i AL-Bank Ligaen.

Morten Lie scorede en enkelt gang mod Herning. 
Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Morten Lie scorede en enkelt gang mod Herning. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

White Hawks kom bagud 1-0 i Odense allererede i kampens andet minut, mens Morten Lie afsonede en udvisning, men den scoring til hjemmeholdet fik høgene hurtigt rystet af sig, og midtvejs i perioden fik canadiske Jake Morissette udlignet til 1-1. Odense kom dog igen i front med 2-1 inden periodens udløb, men på scoringer af Morten Lie og Jake Morissette kom fredereikshavnerne foran 3-2 i løbet af første halvdel af anden periode. Hjemmeholdet fik dog udlignet til 3-3 i spil fem mod tre, men der var stadig flere mål i White Hawks. Klubbens nye svenske angriber, William Kivistö-Larsson, scorede til 3-4 fem minutter inde i tredje periode, og da Odense tog keeperen ud i sidste minut i et desperat forsøg på at få udlignet, slog Jesper Jensen til og scorede i et tomt mål til slutfacit 3-5.