Høgene mister to profiler

Bryan Hogan og Morten Lie foretrækker udlandet

Morten Lie får her overrakt sin sølvmedalje. Nu fortsætter han karrieren i udlandet. Foto: Peter Broen

Morten Lie får her overrakt sin sølvmedalje. Nu fortsætter han karrieren i udlandet. Foto: Peter Broen

FREDERIKSHAVN:White Hawks må sige farvel til to af profilerne på sølvholdet.

Målmanden Bryan Hogan og forwarden Morten Lie har begge meddelt, at de i næste sæson vil prøve nye udfordringer i udlandet.

- Det er altid ærgerligt, når spillere ikke vil være her længere, men begge har bidraget kraftigt til vores gode sæson, og det er en cadeau til os, at de kan tjene flere penge eller udvikle sig mere i en anden klub, siger assistenttræner Mike Grey.

Han tilføjer, at tabet af en frederikshavnerdreng som Morten Lie gør ekstra ondt, men han forstår udmærket angriberen, der har ytret ønske om et udlandseventyr.

- Vi ønsker Morten held og lykke, og jeg er sikker på, at han vil have White Hawks i tankerne, når han vender hjem igen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.