Høgene protesterer over pirat

White Hawks vil have Pirates’ i karantæne efter hård tackling

Frederikshavns Morten Lie(nr. 21) har mistet hjelmen under frredagens onde lokalslag i Scanel Hockey Arena. Nu klager høgene over den tackling, der forårsagede det fra Aalborg Shane Sims. Foto: Torben Hansen.

Frederikshavns Morten Lie(nr. 21) har mistet hjelmen under frredagens onde lokalslag i Scanel Hockey Arena. Nu klager høgene over den tackling, der forårsagede det fra Aalborg Shane Sims. Foto: Torben Hansen.

AALBORG:Frederikshavn White Hawks har nedlagt protest mod den tackling, som Aalborgs amerikanske back Shane Sims satte i tredje periode af fredagens pokalkamp i Scanel Hockey Arena.

Sims tacklede Morten Lie, som røg i isen, hvorefter der udbrød slagsmål mellem Mads Bech Christensen og Shane Sims. Begge blev sendt i bad med game misconduct, og nu vil frederikshavnerne have Sims i karantæne.
- De har indsendt en klage til Danmarks Ishockey Union. Jeg synes, det er ærgerligt. Hold kæft, hvor bliver hockeyen kedelig, hvis man tager tacklingerne og nerven ud af spillet, siger Aalborgs direktør Frederik Åkesson. Han mener ikke, at tacklingen var til ansigtet.
- Om han rammer ham i ansigtet er svært at se. Han rammer ham i hvert fald i brystet, og da Morten Lie spillede i det efterfølgende skifte, så er det nok begrænset, hvor meget han er blevet ramt i ansigtet, siger Frederik Åkesson spydigt.
Danmarks Ishockey Unions disciplinærudvalg beslutter i dag, mandag, om Shane Sims skal have karantæne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.