Høgene sat af i mellemspil

Frederikshavn White Hawks tabte et vigtigt skridt i kampen for at nå i kvartfinalerne i ishockeyens slutspil.

Steve Birnstill scorede for White Hawks, men lige lidt hjalp det. Foto: Peter Broen.

Steve Birnstill scorede for White Hawks, men lige lidt hjalp det. Foto: Peter Broen.

I udekampen mod Esbjerg blev det til et 3-1 nederlag. Steve Birnstill bragte ellers White Hawks i front i første periode, men tre vestjyske scoringer - et i første og to i tredje periode - afgjorde sagen til Esbjergs fordel. Frederikshavn var klart bedst i første periode, men vestjyderne kom stærkt igen og dominerede de to sidste perioder, og trods en nordjysk offensiv i kampens sidste fase, hvor høgene tog målmand Pisar ud uden held, blev det ikke til en happy end for Frederikshavn, der nu igen har fire point op til en kvartfinaleplads. Høgene tager fredag imod AaB Ishockey i det andet lokalbrag i det nederste mellemspil.