Høgene svæver på lyserød sky

Fifty-fifty chance for guld, mener direktøren

White Hawks cementerede finalepladsen med torsdagens overtidssejr over Rødovre. Foto: Bent Bach <i>Bent Bach</i>

White Hawks cementerede finalepladsen med torsdagens overtidssejr over Rødovre. Foto: Bent Bach Bent Bach

FREDERIKSHAVN:- Vi er i finalen med en fuldtallig trup og glæder os helt vildt.

Direktør Henrik Andersen har sammen med White Hawks-truppen næppe fordøjet torsdagens afgørende semifinalegyser mod Rødovre, før klubben skal i gang med opladningen til finaleserien mod Sønderjyske, der indledes allerede lørdag kl. 19 i Frederikshavn.

- Vi har været så jævnbyrdige med Sønderjyske i denne sæson, at chancen for guld må betegnes som fifty-fifty. Vi har revanche til gode fra pokalfinalen, og når vi nu også tørner sammen i DM-finalen, må det være bevist, at vi er Danmarks to bedste hold.

- Jeg er overbevist om, at det bliver en lang og hård affære. Afgørelsen vil ikke falde over fire-fem kampe, og vi skal snarere have alle syv mulige kampe i brug.

Sekscifret indtjening

Økonomisk tør Henrik Andersen kun vurdere, at finaledeltagelsen giver White Hawks en pæn sekscifret indtægt.

- Indtjeningen afhænger af mange faktorer, som jeg ikke har det fulde overblik over, og nu er det sportslige i højsædet.

Frederikshavn er blevet dansk mester to gange, men det skete tilbage i 1989 og 2000. Sønderjyske er kommet til tops tre gange - i 2006, 2009 og 2010.

I de to seneste sæsoner har Herning erobret titlen efter finalesejre over Frederikshavn og i fjor Odense.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.