Høgene tog point mod tophold
Frederikshavn White Hawks dominerede i store perioder, men SønderjyskE vandt alligevel 2-1 efter straffeslag.

Rasmus Søndergaard udnyttede koldt en friløber til 1-0 for Frederikshavn White Hawks, men siden kom SønderjyskE tilbage. Foto: Torben Hansen
De vandt skudstatistikken med 30-23, og de burde også have vundet kampen, men Frederikshavn White Hawks måtte torsdag aften sluge et bittert nederlag efter straffeslag til det suveræne tophold SønderjyskE. Høgene sad tungt på kampen i de to første perioder, men førte kun 1-0 på Rasmus Søndergaards mål inden sidste periode. Her brændte Jakub Rumpel foran tomt net, og i stedet udlignede Christoffer Kjærgaard til 1-1 kort efter. I overtiden brændte det på foran Miroslav Lipovsky, der dog klarede frisag i næsten to minutters undertal. I straffeslagene brændte White Hawks alt - og så kunne SønderjyskE afgøre kampen på gæsternes fjerde skud.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.