Høgene tror på finaleplads

Bredden kan blive afgørende med to kampe på to dage mellem de samme hold

Morten Lie og holdkammeraterne tror på en finaleplads trods uafgjort i hjemmekampen. Foto: Hans Ravn <i>Hans Ravn</i>

Morten Lie og holdkammeraterne tror på en finaleplads trods uafgjort i hjemmekampen. Foto: Hans Ravn Hans Ravn

FREDERIKSHAVN:Trods en uafgjort kamp i pokalsemifinalen imod Rødovre på hjemmebane fredag aften, så er det alligevel et Frederikshavn White Hawks-mandskab med selvtillid, der lørdag aften tørner ud i returkampen i Rødovre.

- Jeg synes, vi viser, at vi har bredden, selvom vi mangler fire spillere. Vi kører med fire kæder hele kampen fredag aften, og det kan de ikke i Rødovre, så der har vi en klar fordel med en kamp allerede dagen efter, siger målscorer til 1-1 fredag aften, Morten Lie.

Anfører Mads Bech Christensen har denne forklaring på det uafgjorte resultat i den første semifinale.

- Vi lader os presse lidt for nemt i vores egen zone, og det fører til en hel del dumme pucktab, men kan vi få dæmmet op for det, så tror jeg på, at vi har en god chance derovre. Over 60 minutter synes jeg, at vi er et bedre hold end Rødovre, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.