Høj IQ mindsker risiko for selvmord

Humaniora 1. februar 2005 05:00

Kloge mennesker anser ikke selvmord for en løsning. I hvert fald har et svensk studie vist en klar sammenhæng mellem scoren i intelligensprøver og risikoen for at begå selvmord senere i livet. Svenske forskere har undersøgt forholdet mellem 987.308 unge mænds intelligensprøver fra sessionen og selvmordsraten efter 26 år. Knap 3000 personer havde taget deres eget liv i perioden, og undersøgelsen viser, at dem med de laveste score har tre gange så høj risiko for at begå selvmord. Forskerne anser det for sandsynligt, at dårlige testresultater hænger sammen med depression og skizofreni, som begge er sygdomme med forhøjet risiko for at føre til selvmord.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...