Høj musik og rygestof

THISTED:Om musikken var ¿Smoke on the Water¿ skal være usagt, men klokken 02.30 tidligt lørdag morgen måtte Thisted Politi køre en tur til en adresse på Refsvej, hvor der blev spillet så høj musik, at det generede naboerne. Besøget resulterede i, at musikken blev dæmpet, og så også i, at en 22-årig mand mistede lidt rygestof i form af 1,87 gram hash, som lå på bordet i lejligheden, og som politifolkene konfiskerede.