Høj pris for magten

At ville til fadet for at få del i magten har altid sin pris - og den kan ind imellem være meget høj. Det må Socialistisk Folkeparti sande i disse dage - her ikke engang et halvt år efter, at Villy Søvndal & Co. valgte at gå med i SRSF-regeringen. Og godt to uger før partiets næste landsmøde, der godt kan blive ret stormfuldt. Mens partiet udadtil kæmper med stadig sløjere meningsmålinger - efter at den absolut sidste del af den oprindelige "Søvndal-effekt" er forduftet - bliver der samtidig kæmpet på de indre linjer. Om næstformandsposten, hvor kampen umiddelbart ser ud til at stå mellem de ældres kandidat, den 51-årige Meta Fuglsang, og de yngres foretrukne, den 30-årige Matthias Tesfaye, for - som et partimedlem, Kasper Bjerring Søby Jensen, har udtalt til dagbladet Information - "det er fjollet med en formand og en næstformand, der begge er over 50 år. Vi skal styrke generationsskiftet i SF. Hvis ikke han bliver valgt, mener jeg, kaster vi guld på gaden". Ironisk nok er revolutionens gamle børn med andre ord på vej ud i et opgør hen over den gode, gamle generationskløft - men valget handler også i allerhøjeste grad om ideologi, for Matthias Tesfaye har tidligere gjort sig bemærket med 10 såkaldte teser for "praktisk socialisme", der efter tidligere folketingsmedlem Pernille Frahms mening er "langt bedre dækket ind i et af de kommunistiske partier, end de er i SF" - måske en i virkeligheden ikke videre skjult hentydning til, at Mathias Tesfaye indtil for seks år siden var at finde hos Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister. At et - skulle man tro - forholdsvis uskyldigt næstformandsvalg i et større politisk parti (med svindende tilslutning) kan give anledning til så meget og så intens personfnidder og mudderkastning, blandet med diverse formanende ord fra partiformanden, siger måske også noget om, at Villy Søvndal og hans nærmeste ikke rigtigt har formået at få hele flokken med, da den bevægede sig fra årtier i hængekøjen og noget nærmere ind mod midten i dansk politik.