Høj sikkerhed i de nyeste biler

Nødbremse med fodgængerkendelse og fartbegrænser er standard på samtlige seks bilmodeller i ny Euro NCAP sikkerhedstest

Jens Overgaard
Ibiza, som er Seats bud i miniklassen, har også nødbremse med fodgængergenkendelse som standard. Den henter de fem stjerner. Foto: Euro NCAP
Biler 16. juli 2017 14:30

BILER: Der er masser af roser til sikkerheden i sommerens første store test fra Euro NCAP, hvor seks af de aktuelle nyheder møder muren. Her får fem af de seks testede biler de maksimale fem stjerner, mens en enkelt må nøjes med fire af slagsen.

Helt oppe at ringe er Alfa Romeo Stelvio, Hyundai i30, Opel Insignia, Seat Ibiza og VW Arteon.

Jens Overgaard Honda Civic snubler, som gruppens eneste, og må nøjes med fire Euro NCAP-stjerner, trods et flot niveau af sikkerhedssystemer som standard.

Honda Civic klarer sig en smule ringere og opnår fire Euro NCAP-stjerner.

Alle biler har et meget højt niveau af de vigtige elektroniske sikkerhedssystemer som standard.

Det gælder automatisk nødbremse og fartbegrænser, selv om bilerne spænder bredt prismæssigt.

Tidligere har flere producenter valgt, at grundmodellerne ikke skulle have nødbremsen men i stedet betale en merpris for at få den bedst tilgængelige teknologi.

Det har trukket ned i Euro NCAPs test hvor der kun er fuld bonus, når systemet er med i alle modeller, hvilket altså er tilfældet i denne omgang.

Jens Overgaard Stelvio, som er Alfa Romeos bud på en høj sportslig crossover, får fem stjerner og er blandt de bedste.

Bløde trafikanter

Testen viser også, at det ikke kun er for føreren og passagererne, at nye biler bliver mere sikre. De automatiske nødbremser er nemlig blevet så gode, at de nu også selv genkender og bremser for bløde trafikanter som fodgængere.

- Det er et meget flot resultat, der vidner om, at sikkerheden i og omkring nye biler bliver stadig bedre. Det understreger endvidere, at selvom Euro NCAP løbende skærper kravene, så formår bilproducenterne at følge med. Alt sammen til gavn for trafiksikkerheden. Det er meget positivt, siger Søren W. Rasmussen, der er FDM’s repræsentant i Euro NCAP.

- Udviklingen inden for nødbremser går hurtigt, og de er nu blevet så avancerede, at de også bremser for cyklister og fodgængere. Nok så positivt er, at det er udstyr, der i dag findes i biler i selv den lave ende af prisskalaen. Det har forbedret den generelle trafiksikkerhed markant, og derfor anbefaler FDM også, at man kun køber nye biler, der har nødbremse, siger Søren W. Rasmussen.

Forbedret Mustang

Udover af gruppen med de seks biler er Ford Mustang blevet gentestet. Tidligere i år blev det bare til to ringe stjerner for den amerikanske sportsvogn.

Nu har den så fået en automatisk nødbremse, der også bremser for fodgængere, og en linjevogter. Det giver bonus, hvilket nu udløser tre Euro NCAP-stjerner.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...