Høj sol og lav indkomst i Hjørring

Kun 45 kroner kunne det blive til for gadesangeren, der kom ned på jorden igen

Musik 29. juni 2003 08:00

Klokken er næsten halv fem denne varme solskinsdag i Hjørring. Folk sidder på bænke og slikker sol på Springvandspladsen, hvor den svenske kunstner Claes Hakes store skulptur, "Solringen", rejser sig mod en blå himmel. Den store bronzering, der siden 1993 er blevet et vartegn for Vendsyssels hovedstad, bliver også kaldt "Højring". Det menes at være Hjørrings oprindelige navn. Deres udsendte har sat sig for at finde ud af, hvad det vil sige at at stå på gaden i fire udvalgte byer og synge og spille de samme seks sange i en time hvert sted. Hvad kan man mon tjene på det? Efter at have tjent 95,25 på en times sang og spil i Skagen, er jeg fuld af fortrøstning, da jeg ser mig om efter et velegnet sted midt på strøget i Hjørring. Indhakket ved Betty Mogensens Boghandel virker velegnet. Går ind og spørger, om jeg må spille udenfor? Lover, at det ikke vil vare længere end en time. Den venlige boghandler svarer, at det må jeg gerne. Folk vandrer frem og tilbage på strøget. Der er en stemning af søvnig eftermiddag og ikke meget larm. Fint nok. Så bliver min akustiske guitar ikke overdøvet, tænker jeg. Begynder at spille Lou Reeds "Walk on the wild side", mens folk går forbi. Nogle sender mig opmuntrende smil, dog uden at smide kroner i hatten, der ligger foran mig. Andre sender mig medlidende smil, som om de tænker: "Stakkels fyr. Hvad har han dog gang i?" Mange kigger bare den anden vej. Og der er langt mellem folk, der giver en skærv. Jeg stopper med at spille og funderer over, om jeg mon sidder det forkerte sted? Om hjørringenserne ikke gider gademusikanter? Om det er for sent på eftermiddagen? Eller om det i virkeligheden bare er mine evner, der ikke rækker? - Nu skal du huske, du skal spille! En kvinde står pludselig foran mig og smider en håndfuld mønter i hatten. Jeg vågner op af mine tanker. Som var jeg en mekanisk dukke, der er puttet en femmer i, giver jeg strengelegen nogle tæsk og skråler løs, det bedste jeg har lært. Den søde dame skal da have noget for sine penge. Et meget beruset par kommer forbi. - Det trænger vi til i gaden, skriger den bemostede kvinde. Dog uden at det kaster nogle kroner af sig. Det gør det til gengæld, da boghandleren selv pludselig kommer ud og smider lidt penge i hatten. - Det lyder da meget godt, siger han opmuntrende. Om jeg har skræmt hans kunder væk? Nej, men han har nu heller ikke fået flere, lyder svaret. Boghandlerens venlige ord kan dog ikke bortforklare, at jeg efter en time kun har tjent 45 kroner ligeud. Hmmm, måske man skulle satse på Aalborg næste gang. En større by, må da være et godt sted ..? Fortsættes

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...