Høj støjvold i Vodstrup

Beboerklager over gener fra ny komposteringsplads tages alvorligt af Morsø Kommune, der vil have forhøjet en støjvold og plantet ekstra skov

Carsten Tolbøll
- Støjvolden bliver to meter højere end den nuværende, viser vognmand Bjørn Filtenborg. I baggrunden fredskoven ind mod Vodstrup, der også vil bliver forstørret. Foto: Ole Iversen
Morsø 21. juli 2016 12:19 - Opdateret 21. juli 2016 13:48

VODSTRUP: Det larmer i Vodstrup. I årevis har landsbyen umiddelbart nord for Nykøbing levet med momentvis arbejdsstøj fra Morsø Kommunes genbrugsplads og materielgård.

Nu er Vognmand Filtenborg i fuld gang med at etablere komposterings- og oplagsplads over for på den sydlige side af Nørrebro. Det går ikke stille af, og der vil i fremtiden forekomme momentvis motorlarm, når haveaffald og grene skal nedbrydes, og beton og asfalt skal knuses.

En borgergruppe med repræsentanter for villavejene på begge sider af Nørrebro gik i foråret til Morsø Kommune med deres bekymring. Der blev holdt et møde og nedsat en følgegruppe, som kortlagde generne fra både arbejde og kørsel til og fra pladserne.

Løsningen på støjproblemet bliver en jordvold, som vognmand Bjørn Filtenborg har lovet at anlægge langs kanten af sin nye grund ind mod fredskoven og Vodstrup mod vest og mod nord langs med Nørrebro.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...