Højbenet Panda

Fiat har med introduktionen af den lille charmerende Panda fået et tiltrængt skulderklap. Herhjemme var bilen med i top fem da Årets Bil blev kåret, og i Europa gik den helt til tops og blev kåret som årets europæiske bil. Herhjemme har mere end 800 allerede købt den italienske charmetrold og nu er der en ny variant af bilen på banen. Den vises på biludstillingen i Bologna netop nu. Ligesom sin forgænger vil den komme i en 4x4-version. Denne udgave kommer på markedet til september 2004. I december følger så Panda SUV. Den har selvfølgelig også 4-hjulstræk, men derudover en række optiske ændringer, som giver den det typiske SUV-look. Modellen har tidligere været udstillet under navnet Simba, men det var før, det blev besluttet, at Fiats"s lille nye skulle hedde Panda. I Bologna vises desuden en 2-dørs Abarth-version med 100 hk 1,4 liter-motor.