Aalborg Pirates

Højbjerg forventer mere intensitet i Frederikshavn

Aalborg Pirates’ Martin Højbjerg forventer, at søndagens kamp bliver en hård en af slagsen

Martin Højbjerg (i midten) er ikke så bekymret for intensiteten fra den første kamp og forventer egentlig mere af det samme i søndagens kamp. Foto: Torben Hansen

Martin Højbjerg (i midten) er ikke så bekymret for intensiteten fra den første kamp og forventer egentlig mere af det samme i søndagens kamp. Foto: Torben Hansen

ISHOCKEY:Med en 2-1-sejr i første kamp er der naturligt nok ikke grund til at lave en masse om på taktikken fra Aalborg Pirates side, når de søndag eftermiddag går på isen i Frederikshavn til anden kamp i Metal Ligaens kvartfinaleserie mod White Hawks.

- Vi skal holde fokus på det simple spil, sørge for at være effektive og så spille sikkert, når der er behov for det - ligesom vi gjorde i den første kamp, lyder det fra Martin Højbjerg.

Et af kendetegnene ved den første kamp var intensiteten, der også betød flere udvisninger til begge hold.

- Men det er jeg egentlig ikke så bekymret for. Sådan vil det ofte være i den første kamp. Der er altid lidt ekstra pres på det hold, der selv har valgt sin modstander, ligesom det hold, der er blevet valgt, som regel lige får lidt ekstra gejst, fordi de gerne vil vise, at det var dumt at vælge dem. Så det giver noget intensitet, og det ville det gøre, uanset hvem modstanderen er, siger Martin Højbjerg.

- Så gør det det nok ikke bedre, at det er rivalerne, men der skal være tænding på i den slags kampe, og det kommer der helt sikkert også i Frederikshavn.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst