Højbjerg skiftet ind i første Southampton-sejr

Pierre-Emile Højbjerg og Southampton kom på sejrstavlen i Premier League med en sejr hjemme over Swansea.

Ólafur Steinar Gestsson Foto: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson

Ólafur Steinar Gestsson Foto: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson

I femte forsøg lykkedes det endelig Pierre-Emile Højbjerg og Southampton at hente en sejr i Premier League.

Det skete søndag med 1-0 hjemme over Swansea.

Charlie Austin, som scorede to mål i Europa League torsdag, stod for sejrsmålet efter 64 minutter, hvor han dukkede op i det lille felt, tæmmede bolden med brystet og tørt sparkede den i nettet.

Ti minutter forinden var den danske landsholdsspiller Pierre-Emile Højbjerg blevet skiftet ind på bekostning af Jordy Clasie.

Med sejren kravler Southampton op på 14.-pladsen med fem point for fem kampe, hvilket er et mere end Swansea.

I en anden kamp søndag vandt Crystal Palace 4-1 over Stoke, som dermed ligger sidst i den bedste engelske fodboldrække.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst