Høje odds i kikkerten

{ Vi går efter et par pænt høje odds i et spil, der fører os til fransk og engelsk fodbold. Paris SG har længe hørt til i bunden af den bedste, franske række, men nu er holdet i gang, og især ude har PSG klaret sig ganske glimrende. Holdet har således vundet fem af de seneste syv udekampe, og de kan også vinde hos Lorient, som ligger lige foran dem i tabellen. Odds for 2-tal er så flot som 2,75. I den næstbedste, engelske række indledte Watford med brask og bram. Men nu har piben fået en anden lyd, og holdet har således ikke kunnet vinde på eget græs i syv kampe på stribe. Kun to uafgjorte er det blevet til. Charlton er nu gæster på Vicarage Road, og de har det ganske godt som udehold med blot tre nederlag i 13 kampe. De er fire point efter Watford, men det kan de måske korte ned til blot et point i dag. Vi vælger dog at spille på den salomoniske løsning, kryds, som det er blevet de to seneste gange, holdene har mødt hinanden. Odds 3,20 giver os en double, der kan kaste indskuddet 8,80 gange tilbage. mingo KAMPE: 89. Lorient - Paris SG 2 99. Watford - Charlton x