Lokalpolitik

Højere spærregrænse inden næste valg

VALG:Inden så længe skal der være valg til Folketinget.Det, som kendetegner et velfungerende demokrati er, at enhver person kan have en anskuelse, som han eller hun kan komme frem med. De partier, som politikerne tilslutter sig vil sikkert hævde, at de hver for sig ligger inde med de bedste idéer om, hvordan og i hvilken retning vort land og vort samfund skal styres. Derfor vil der ofte foreligge verbal krigstilstand mellem de politiske anskuelser, og partierne vil undertiden have svært ved at mødes og tale sig til rette om de forskellige foreliggende sager. Helt i demokratiets ånd har politikerne delt sig efter anskuelser, og hver for sig har de fundet frem til de idéer, de vil forfægte. Som vælgere i dette land må vi forvente, at ethvert dueligt parti bygger på et sæt af anskuelser og idéer således, at hvis det fik magt og mulighed til det, kunne påtage sig regeringsansvar. Små partier vil betyde stemmespild.Når der kaldes til folketingsvalg i det lille Danmark, forsøger partierne efter evne at påkalde sig vælgernes gunst og opmærksomhed gennem det budskab, som nu er deres. Fra den såkaldte politiske midte og helt ud til vingespidserne i Danmarks politiske spekter favner de større og mindre politiske partier ganske vidt. Den store bredde af udbud fra danske politiske partier er naturligvis et resultat af interessen fra politisk engagerede borgere godt hjulpet af Danmarks ret lave spærregrænse på to procent. Netop den lave spærregrænse gør det til en forholdsvis let sag for et lille nyt eller nyere parti at samle stemmer nok til at opnå valg, og når det lille parti kommer over spærregrænsen, bliver det straks honoreret med fire mandater i Folketinget. Opnår det lille parti ikke de nødvendige to procents tilslutning, er stemmerne spildt. Når den lave spærregrænse hjælper ganske små politiske partier til at blive repræsenteret på tinge, bliver resultatet, at mange særsynspunkter bliver bragt frem dér og ind i debatten. Om det er et gode for debatten og for demokratiet i det hele taget, er nok værd at sætte spørgsmålstegn ved. Højere spærregrænse vil give bedre politikere. Dersom vi her i landet havde en højere spærregrænse, f.eks. mindst tre, fire eller helst fem procent, ville det medføre, at ultrasmå partier med deres særstandpunkter ikke blev repræsenteret i Folketinget. Politiske opkomlinge og små grupper med knap så gennemførlige, flyvske og populistiske idéer og anskuelser ville formentlig ikke synes, det var en god idé. Men det vil sikkert være til at leve med, og er vel netop den bedste begrundelse for at hæve tærskelen for at blive repræsenteret på tinge. Vort lands demokrati bør ikke være en legeplads for tilfældige opkomlinges mere eller mindre flyvske eller populistiske idéer. Men selv om sådanne små partier og deres synspunkter ikke ville blive repræsenteret på tinge, så er jeg ganske sikker på, at dygtige og seriøse mennesker med rimelig politisk tæft sagtens ville kunne gøre sig gældende inden for de allerede etablerede partier, hos hvem de væsentlige anskuelser kan finde klangbund. Formentlig vil alle mere erfarne politikere med nok så konventionelle indstillinger synes, at en højere spærregrænse vil være fordelagtig. Højere spærregrænse vil stabilisere samarbejdet. Vel skal der hele tiden tænkes nye tanker. Men netop i større politiske grupperinger med tilførte nye tanker vil for det første fremkomme med nok så seriøse og gennemførlige planer og idéer, og den politiske debat vil blive mere konstruktiv samtidig med, at de parlamentariske konstellationer formentlig ville blive mere arbejdsduelige og stabile.