Højeste ønske opfyldt for Mini Meus

Maxi Zoo Frederikshavn opfyldte drømmene hos byens kæledyr

Mini Meus fik sit hedeste ønske opfyldt.Privatfoto
Frederikshavn 13. juli 2016 15:10

FREDERIKSHAVN: Byens kæledyr fik muligheden for at få deres største drøm opfyldt, da Maxi Zoo Frederikshavn afholdt stor ønskekonkurrence. Vinderen blev den yderst charmerende og kæleglade Mini Meus fra Frederikshavn, der med stor begejstring tog imod sin fine præmie og dermed fik sin hedeste kattedrøm realiseret.

Hvad drømmer dit kæledyr om, hvis det selv kunne vælge?

Sådan spurgte Maxi Zoo Frederikshavn deres kunder, der ikke var i tvivl om, hvad deres pelsede ven gik og drømte om. Butikkens store ønskekonkurrence blev derfor en stor succes, hvor mange kæledyrsejere kom med deres bud på, hvad netop deres hund, kanin, kat og lignende havde øverst på ønskelisten.

Vinderen blev den charmerende og meget legesyge huskat Mini Meus på 6 år fra Frederikshavn, der mere end noget andet ønskede sig et kæmpestort kradsetræ.

- Mini Meus elsker at ligge og slappe af og holde øje med sine søskende, så et kradsetræ med mulighed for dette var øverst på hendes ønskeseddel, lød det fra Mini Meus ejer, Kiki Frederiksen, da hun sammen med Mini Meus var nede i butikken i Frederikshavn for at hente drømmegaven.

Her fortalte hun også, at Mini Meus, udover at være glad for at putte i sofaen, kan komme, når man kalder, og stå på to ben, hvis der falder en ekstra godbid af. Med den store gevinst under poten fik Mini Meus dermed opfyldt sin største kattedrøm og forlod derfor butikken ekstra spindende.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...