Trafikulykker

Højgravid kvinde fødte efter trafikulykke

To dræbt ved voldsom ulykke

NØRRE UTTRUP: En højgravid kvinde og hendes ufødte barn slap uskadt fra den voldsomme trafikulykke på Hjørringvej i Nørre Uttrup lørdag aften kort før klokken 19 En 24-årig mand fra Aalborg og en 27-årig mand fra Nørresundby mistede livet ved ulykken. Den skete, da den 24-årige på sin motorcykel kørte direkte ind i siden på en personbil, der var i færd med at dreje til venstre ind på en tankstation. Ifølge vagthavende ved Aalborg Politi kom motorcyklen sandsynligvis med alt for høj fart, og den ramte direkte ind i siden på bilen. Bilisten havde ifølge vidner ingen chance for at undgå sammenstødet. Motorcyklisten var dræbt på stedet. Den 27-årige mand fra Nørresundby, der mistede livet, var bagsædepassager. Den højgravide kvinde i bilen blev bragt til sygehuset, og fødslen blev for en sikkerheds skyld sat i gang. Barnet har ikke taget skade. Kvinden og hendes kæreste, der førte bilen, slap uden fysiske skader. Politiet er stadig i gang med de tekniske undersøgelser. pil