Kulturpolitik

Højlunds forsamlingshus

Niels Højlund øste af sin mangeårige erfaringer til 150 gæster i Stenild Forsamlingshus fra hele Nordjylland

STENILD:Forsamlingshuse i Danmark blev i sin tid rejst - uden statsstøtte - og de skal nok overleve i fremtiden. Men kravet er, at lokalbefolkningen i de enkelte lokalsamfund bakker dem op. Det var hovedbudskabet torsdag aften i Stenild Forsamlingshus fra en ekspert på området, Niels Højlund. Samtidig havde han også en række andre gode råd til de over 150 nordjyske forsamlingshus-repræsentanter, der denne aften gerne ville høre netop hans bud på, hvordan forsamlingshuse fortsat kan overleve som lokalsamfundets små kulturinstitutioner. - I skal være klar over, at de danske forsamlingshuse er en vigtig del af vores kulturelle arv i lighed med de over 1200 landsbykirker, der efter 800 år stadig eksisterer rundt i landskabet. Forsamlingshusene er dog alle forskellige efter oprindelse, egn og skikke, så derfor skal deres fremtid sikres ved at tage udgangspunkt i de lokale behov - og ikke ved at opfatte dem som noget smart og opsigtsvækkende, understregede Niels Højlund i sin historiske gennemgang. Unge et problem Gang på gang understregede han vigtigheden af det lokale engagement som betingelse for forsamlingshusenes fortsatte overlevelse i skarp konkurrence med andre kulturtilbud i dagens Danmark. Skal de unge engageres mere i forsamlingshusenes virke, er det efter Niels Højlunds mening bydende nødvendigt, at husene kan tilbyde dem mulighed for at udfolde sig på deres egne præmisser. - Så derfor. Få etableret lydisolering i jeres forsamlingshuse og lav en aftale med de nærmeste naboer, for larmende musik er netop et af de unges foretrukne samlingspunkter i dag, erklærede han med et overbevisende smil på læben. Og de unge var netop det store diskussionsemne ved debatten efter aftenens kaffepause. Mange af de fremmødte kunne berette om dårlige erfaringer med de unge, når de holdt fester i forsamlingshuse. Lene Krogholm fortalte som repræsentant for beboerhuset i Svingelbjerg ved Farsø om ungdomsfester, hvor bestyrelsen bagefter havde fundet glasskår og dét, der var værre, i gardiner og vindueskarme. - Vi frivillige bruger masser af tid på at rydde op. Tit står unge udefra bag ødelæggelserne, men hvordan kan vi kom problemet til livs, spurgte Lene Krogholm. Dette spørgsmål var der mange bud på rundt i salen. Blandt andet kunne Kirsten Olesen som repræsentant for Stenild Forsamlinghus berette om gode erfaringer med at gå i dialog med forældre til nogle af de unge, der står som arrangører af festerne. - Vi kræver simpelthen, at der under festen hele tiden er to voksne til stede, som vi i forvejen har navn og adresse på, forklarede hun. Andre har gode erfaringer med at opkræve et depositum på fra 8000 til 10.000 kroner som sikkerhed forud for festerne, men der findes også bestyrelser, der - med baggrund i dårlige erfaringer - nægter at låne forsamlingshuse ud til ungdomsfester af frygt for hærværk og ødelæggelser. Nye tiltag velkomne Debatten om de unge blev efterfulgt af konkrete idéer til forsamlingshusenes overlevelse og spekulationer om, hvordan der skabes en bæredygtig økonomi. I den forbindelse advarede Niels Højlund de fremmødte mod for megen kommunal støtte, fordi den kan være ødelæggende for virketrangen de enkelte steder. - Søg i stedet diverse fonde og institutioner om støtte og tag som udgangspunkt, at I kun får positivt svar på under hver 10. ansøgning, advarede Niels Højlund. Fra tilhørerne lød der eksempelvis forslag om, at forsamlingshuse kan anvendes som forældrecentre - eller som lørdagshøjskoler. - Men husk hele tiden, at I er i skarp konkurrence med andre kulturtilbud. Tag derfor altid udgangspunkt i det lokale behov, erklærede Niels Højlund som afslutning på den timelange debat.