EMNER

Højre og venstre er gammeldags

Når P. H. Bering så nøgternt noterer (21.6.), at der ikke findes nogen "egentlig højrefløj" i dagens Danmark, så må det da give en vis lettelse i den politiske offentlighed.

Venstre og højre er en gammeldags måde at tænke politik og politisk ageren på. Det er midtsøgende politik, vi har, og det er midtsøgende konsensuspolitik, vi vil have. Hvis klassekampen skulle være død, så er politik som den er blevet formuleret, og som den er blevet institutionaliseret i vores samfund, vel også død. Og derfor giver det ingen mening at give sin støtte til noget parti, for det vil være at abonnere på politiske holdninger, på skrømt. Hvad er der så tilbage? Religion som erstatning for politik? Det ser vi i stigende grad en tendens til. Og religion er vel i mere end én forstand hævet over verdslige, politiske forhold. Nu er jeg på ingen måde religionskyndig, men jeg tør godt vove at notere, at djævlens største bedrift var at overbevise verden om sin ikke-eksistens. På den anden side er det ikke befordrende for nogen debat at ville skelne mellem de politisk set "onde" og "gode". For så snart nogen gør det, rejser spørgsmålet sig: Med hvilken ret påstår du, at din position, hvorfra du skelner mellem godt og ondt er sand, eller blot politisk troværdig? Det kan godt være, og her vil P. H. Bering sikkert være enig, er en moderne skelnen mellem venstre og højre i politisk henseende er problematisk. Men hvad med et kulturelt højre og venstre? Eller vil en sådan skelnen bare gøre det hele meget værre?