Højresvingende lastvogn dræber fodgænger

Ulykke midt i København har medført, at en mandlig fodgænger fik alvorlige kvæstelser og døde.

Højresvingende lastvogn dræber fodgænger

En fodgænger har fået så alvorlige kvæstelser, at han døde, efter at han fredag formiddag blev kørt ned af en lastvogn i København.

Foreløbigt ligner det en af de frygtede højresvingsulykker.

Ulykken er sket i krydset Øster Farimagsgade og Sølvgade.

- Fodgængeren er blevet kørt til Rigshospitalets traumecenter, siger vagtchef Jens Kristiansen i Københavns Politi.

Politiet underrettede de pårørende, og lidt før klokken 11 afgik han ved døden.

Der er tale om en mand midt i 40'erne fra København.

Lastvognen kom kørende ad Øster Farimagsgade og skulle svinge til højre ad Sølvgade.

Manden blev ramt, da han befandt sig i fodgængerfeltet.

Området blev afspærret, og en bilinspektør blev tilkaldt for at klarlægge forløbet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst