Højsæson for selv- ransagelse

Nytåret er selvransagelsens tid. Eller den er blevet det, for det er blevet en tradition at opstille nytårsforsæt. Rygestop? Vægttab? Bedre kondi? Nyt job? Bedre ledelse? Ny kæreste? At blive bedre til at følge op på de nytårsforsæt, du opstiller? Der er nok af emner at tage af. Der er nok at tage fat på. Men hvordan ved du, at du vælger rigtigt.

Den antikke filosof Sokrates er citeret for at have opstillet princippet ¿kend dig selv¿. Filosofferne diskuterer den dag i dag, hvad det egentligt indebærer at kende sig selv. Hvordan er du overhovedet noget ¿selv¿? Tænk det som opvarmning til nytårsforsættet at tænke over det: Kend dig selv! Jeg ved, at der findes mennesker, der ikke er i tvivl. De hviler i sig selv, og de har styr på tingene. Siger de. De har i hvert fald ikke fattet Sokrates¿ budskab. At kende sig selv kræver, at du kommer helt der ud, hvor du er usikker, og hvor du ikke føler, at du har styr på tingene. At have styr på tingene er ikke skidt, men at have styr på tingene hjælper ikke, hvis man stadig trænger til at tabe sig, ikke kan kvitte røgen, har svært ved at se nogen ny jobhorisont, eller blot har svært ved at give slip på alle de ting, som du alligevel går og brokker dig over. Jeg ved så også, at der findes rigtigt mange mennesker, der ikke har styr på tingene. Det betyder ikke, at de er ubeslutsomme eller vandrer hvileløst rundt i tilværelsen. De passer deres arbejde, de passer dagens dont. Og det er okay, som man siger. Men alle disse mennesker kan mærke, at tilværelsen må kunne byde på noget mere. Noget ud over et rygestop eller et vægttab. De kan mærke, at de kan byde på meget mere, og udleve deres potentiale, hvis de bare får et lille skub i den rigtige retning. Men hvem skal give det her berømte ¿lille skub¿? Sokrates? Der var engang, hvor præsten var den primære ¿skubber¿. Det var præstens rolle at hjælpe med at få skabt etisk balance i den enkeltes tilværelse. Så tog velfærdskulturen over, og socialrådgiveren fik rollen som den, der kunne skubbe til dem, der trængte til det, så der kom lidt bedre styr på tilværelsen. Terapeuten tog så over som den nye tids ¿skubber¿. Hvor præstens område var etikken, og socialrådgiverens var det sociale, var terapeutens domæne psyken. Vi har altså tre generationer af ¿skubbere¿ (vi kan også kalde dem ¿støtter¿), der hver på deres måde kan hjælpe, hvis der er for megen slinger i tilværelsesvalsen, eller hvis du føler, at dit potentiale trænger til kyndig vejledning. Men der er kommet et fjerde led til i rækken af ¿skubbere¿. Nej, det er ikke livsstilseksperten, selvom det sagtens kunne være. Livsstilseksperten er ikke ¿skubber¿, men kun en medieskabt kendis, der sjældent kan hjælpe dig med andet end ¿kosmetiske¿ penselstrøg på tilværelsens overflade. Det er der naturligvis et marked for, og respekt for det. Nej, den fjerde generation af ¿skubber¿ kalder vi coachen. Coachens område er en blanding mellem det etiske, det sociale og det psykiske. Coachens domæne er din karrierebane, eller mere præcist hvordan du gennem samtale og refleksion kan nå ind til de ubrugte ressourcer, som du bærer rundt på. Den største synd idag er netop ikke at udleve dit indre potentiale, at bære rundt på et ¿lager¿ af ubrugt energi som kunne bruges til så meget mere. Der er noget pseudo-religiøst over coachen. For hvordan når man helt derind til ¿tilværelsesguldet¿, når ingen af de andre ¿skubbere¿ kan det? Der er samtidig noget pseudo-sportsligt over coachens rolle som ¿skubber¿. I sportens verden følger alle talenterne de gamle mestre, for selv at blive mestre. I sportens verden er der vindere og tabere, og hvem har lyst til at skulle leve som taber? Der er helt sikkert meget mere til coachens rolle som vor tids nye ¿skubber¿. Det er også helt sikkert, at flere af os vil tage en ¿time-out¿ hos en coach i det nye år, for nu at få styr på det nye år. Men uanset om vi tænker over det, eller lader være (fordi du selvfølgelig har styr på din tilværelse), så er vi som mere-end-moderne mennesker stillet overfor overgange hver dag. Man kunne også sige, at det er nytår hver dag. Må du få 366 nye forsæt i 2008. Og fortvivl ikke, for der er nok af ¿skubbere¿, der kan skubbe dig videre og på vej. Godt nytår! [ Tem Frank Andersen er født i støvet af 69-generationens blomsterbørn. Er far til tre - og en hund og en kat. Forskeruddannet ved Aalborg Universitet i kultur, medier og læring. Cand.mag. og ph.d. Formand for Aalborg Karate Skole. Næstformand for Folkeuniversitetet i Aalborg. Eksternt tilknyttet Aalborg Universitets Center for Interaktive Digitale Medier.