Højskole kommunikerer bedre

{ SKAGEN: Højskolen Diget er netop gået i luften med en helt ny hjemmeside, der er produceret i samarbejde med Dafolo Marketing i Frederikshavn. Sidstnævnte har udarbejdet designet, mens det er højskolen selv, der har skrevet al teksten. Til det har man blandt andet brugt en ny ansat nemlig salgs- og kommunikationsmedarbejder Tanja Rantanen. Meldingen fra højskolen lyder i øvrigt på, at det ser ganske fornuftigt ud med interessen for at deltage på de kommende kurser. Diget har også i denne sæson som sædvanlig flere offentlige arrangementer på programmet. 3. september er der højskoleaften med sang og spisning. 8. september byder på koncert og fælles sang med Klitkoret og 12. september holder forfatteren Lean Waage Beck foredrag om kulturfacetter. Se mere på den nye hjemmeside med adressen www.diget-skagen.dk