Højskole kulturelt fyrtårn

Som tidligere mangeårig bestyrelsesformand har Lis Thrysøe masser af eksempler.

lis Thrysøe var bestyrelsesformand for højskolen i 20 år frem til 2001. Her er hun i teatersalen, der har været ramme for et væld af kulturelle aktiviteter i mange år for hele egnen. Foto: Lars Pauli

lis Thrysøe var bestyrelsesformand for højskolen i 20 år frem til 2001. Her er hun i teatersalen, der har været ramme for et væld af kulturelle aktiviteter i mange år for hele egnen. Foto: Lars Pauli

Støvring Højskoles fremtid hænger i øjeblikket i en tynd tråd efter 124 års virke. Som tidligere formand for Støvring Højskoles bestyrelse i 20 år frem til 2001 er Lis Thrysøe i Støvring ikke et øjeblik i tvivl om især højskolens kulturelle betydning for Støvring by og egn gennem tiderne. Helt tilbage fra sin barndom husker hun et sommermøde ved friluftsbadet i Støvring lige efter krigen med forstander Robert Stærmose. Han havde selv været aktiv modstandsmand og blev taget af tyskerne i 1943, hvorefter højskolen blev hovedkvarter for tyskerne indtil 1945. Også de berømte efterårsmøder over flere dagen for egnens befolkning samt brug af lokale lærerkræfter fremhæver hun som højskolens positive betydning for det lokale kulturliv.