Højskolerne har det bedre

Efter nogle hårde år er langt de fleste på rette spor

Med Støvring Højskole som undtagelsen, der bekræfter reglen, er der blevet betydeligt længere mellem historierne om højskoler i krise. For ser man på højskolebevægelsen som et hele, går det faktisk godt - eller i hvert fald betydeligt bedre. - Vi har lige fået tallene fra forårsholdene. Og der har vi oplevet en fremgang på tre-fire procent i forhold til sidste år, fortæller generalsekretær Niels Glahn fra "Folkehøjskolernes Forening i Danmark". - Fra midt i 90'erne oplevede vi et ordentligt dyk med et fald i antallet af elever på over 25 procent, fortsætter han. Der var to hovedårsager til, at det pludselig gik så voldsomt ned ad bakke. Dels var der færre unge i målgruppen - de 18-25-årige. Dels blev der ændret på finansieringen af højskoleopholdene. Førhen kunne man tage sin kontanthjælp eller sine dagpenge med på højskole, men det blev der sat en stopper for. Det betød, at denne gruppe gik fra at udgøre op imod 14 procent af elevskaren til omkring tre procent i dag. - Vi kan mærke, at flere unge vælger et højskoleophold, som en del af de to år, mange tager, inden de læser videre, siger Niels Glahn. Højskoleforeningen har spurgt de unge, hvad det er, der trækker ved et højskoleophold. Og det er netop højskoleoplevelsen, de vægter højt. Det er noget med, at de er sammen med andre, at de opnår en personlig udvikling, at de flytter hjemmefra i en periode, og at de lærer noget fagligt på en lidt anderledes måde, uden at en eksamen truer. I Højskoleforeningen ser man frem til, at de større ungdomsårgange gør, at rekrutteringsgrundlaget bliver større. Og man har ikke noget imod, at de unge skal spare lidt op, før de kan komme af sted. - Men på den anden side, vil vi også meget gerne have plads til dem, der ikke har råd til at tage af sted, siger Niels Glahn, der har ubetinget ros til undervisningsministeren, der har sørget for, at der er ekstra tilskud til unge uden en ungdomsuddannelse, ligesom der er en pulje til unge med anden etnisk baggrund. Hvis man ser på tallene for, hvor mange årselever højskolerne har, så er det kun i underkanten af 5000 elever. Men tallet fortæller langt fra hele historien om, hvor mange mennesker, der hvert år tager på højskole. En "årselev" dækker over en elev, der har haft 40 uger på højskole, eller to, der har hver 20 uger - eller 40, der har haft en uge hver. Og netop ugekurserne er blevet noget af et tilløbsstykke på højskolerne. Der er hvert år et sted mellem 40.000 og 45.000 danskere, som er af sted på et kort kursus. Siden midten af 90'erne er der tale om en stigning på 40 procent. Og det er en meget broget forsamling, der vælger at bruge en uge på højskole. Fordommene om mænd i islandsk sweater med hang til folkemusik er meget langt fra virkelighedens verden. Noget af det mest populære er familiekurserne. Mange steder er de udsolgt, få dage efter de er blevet udbudt. - Der er flere og flere familier, der vil lave noget sammen, konstaterer Niels Glahn. Men ellers er opfindsomheden imponerende stor på højskolerne. Er man på jagt efter et kort kursus, kan man fordybe sig i alt fra akvarelmaling over astronomi til kajaksejlads. I dag er der 78 højskoler tilbage. Og Niels Glahn er overbevist om, at der også er plads til højskoler i fremtiden. Måske ikke de samme som i dag, for højskoler har det med at komme og gå. - Vi følger med tiden. Højskolerne er et frirum, hvor du kan møde andre mennesker, der ikke er som dig selv, siger han.