Højt at flyve...

Måske burde politikerne i Ny Frederikshavn Kommune overveje det konsekvente afslag til fortsat at medvirke til, at lufthavnen i Sindal kan holde sig på vingerne. Når borgmester Erik Sørensen fortæller, at Ny Frederikshavn Kommune ikke vil kunne drage nytte nok af lufthavnen i Sindal i fremtiden, er det måske ikke helt gennemtænkt. Der kommer måske ikke så mange flyvende turister til Ny Frederikshavn Kommune, men erhvervslivet i Ny Frederikshavn Kommune har stor nytte af lufthavnen. Det er påstand, og en påstand, der kan skydes ned eller bakkes op af erhvervslivet. Det er som minimum nødvendigt at få undersøgt, hvor stor glæde, borgere og erhvervsliv i Ny Frederikshavn Kommune har og kan have af lufthavnen i Sindal. Medejerskabet af Sindal Lufthavn udløber i 2011, og måske burde politikerne undersøge forholdene til bunds, inden der siges nej tak. Der er sandsynligvis også ansatte i lufthavnen, der har bopæl og dermed betaler skat i Ny Frederikshavn Kommune.

Forsiden