Højt frafald skal ned

Florence Nightingale, den berømte sygeplejerske fra Krimkrigen, er fortid. Sygeplejegerningen i dag stiller helt andre krav, for det handler ikke ”bare” om at lægge forbindinger og give injektioner.

EMNER 6. september 2006 22:13

Socialdemokraterne har i længere tid haft en dialog med de sygeplejerskestuderende om sygeplejerskeuddannelsen, som i dag har en plads blandt andre videregående uddannelser med mulighed for videreuddannelse. Det er positivt, fordi de stadig mere indviklede behandlinger og den avancerede teknologi kræver indsigt. Faget har fået et kompetenceløft, og sygeplejen rummer også elementer af sociologi, videnskabsteori og etisk tænkning. Det giver omvendt vanskeligheder for dem, som havde forventet mere praksis og mindre teori. De springer fra i stor stil, viser en ny undersøgelse af de sygeplejestuderendes frafald. Mange af de studerende forlader studiet pga problemer med at falde til i praktikken, siger undersøgelsen. Det er sammenhængen mellem den teoretiske del af uddannelsen og den praktiske, som ikke stemmer overens. Men når kritikken, blandt andet fra en overlæge, går ud på igen at ændre sygeplejeuddannelsen i mere praktisk retning, må vi sige fra. På sygehusene finder der fortsat en oplæring sted i de praktiske sider af sagen. Det er intet nyt i at nyuddannede introduceres til deres nye stillinger, hvad enten det er sygeplejersker eller læger. Vejen frem er at forbedre uddannelsen. Vi skal lægge de nødvendige og indlysende rigtige elementer ind i uddannelsen. Det er vigtigt at kunne videnskabsteori, psykologi, jura, sundhedsvidenskab og ledelse, hvortil kommer den praktiske sundhedskunnen, som de studerende trænes i. Elementer, der allerede er i uddannelsen, som kræver en bedre og skarpere fokusering på faget sygepleje og omgang med patienterne. Fremadrettet vil vi foreslå, at der især skal fokus på tre tiltag, som kan dæmme op for frafaldet. Vi ønsker en bedre vejledning. Det er vigtigt, at folk med interesse for studiet får den rette indføring. Derfor skal vejledningen på ungdomsuddannelserne have større vægt, ligesom institutionerne selv skal give vejledningen højere prioritet. På selve studiet skal vejledningen også ske løbende. Den studerende skal have en vejleder, der er åben for henvendelser, og uddannelsesstedet skal tilbyde samtaler med alle studerende for at fastholde dem i forløbet og ellers fjerne store og små sten i skoen, før de har hobet sig op til noget, man kan snuble over. For det andet vil vi gøre studiemiljøet mere attraktivt. Dit studium skal også være fyldt af muligheden for trivsel, for det gør indlæringen bedre. Er man fælles med andre studerende og undervisere om en uddannelse, må man også have gode rammer for at dyrke det sociale samvær og øve indflydelse på uddannelsen. For det tredje ser vi er en stor modsætning mellem den politiske prioritering af den kliniske og den teoretiske del af uddannelsen. Her vil vi pege på betydningen af at få kliniske vejledere som sparringspartnere for de kommende sygeplejersker. Det faglige niveau, der skal opnås i den kliniske del af uddannelsen, skal være af lige så stor kvalitet som det er prioritet i den teoretiske del. Det er reelt kun små indsatser, der skal til for at få en betydelig effekt. Til gengæld skal vi så også være enige om at handle hurtigt, for det er spild med et højt frafald. Vi ved, hvor problemerne ligger – så vi hilser velkomment at et udvalg nu skal se på sammenhængen mellem teori og praksis. Derpå er det op til det politiske niveau at handle.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...