Frederikshavn

Højt humør på kajen i Strandby

Sjove Tirsdage trækker fuldt hus på havnen i Strandby

Stefan Jacobsson fra Strandby Badehotel serverede jomfruhummer, og de blev revet væk ...
Stefan Jacobsson fra Strandby Badehotel serverede jomfruhummer, og de blev revet væk ...

STRANDBY: Det er sjovt om tirsdagen i Strandby denne sommer.

Der er musik på kajkanten. De serverer friske jomfruhummer og kulmuler. Kølig hvidvin og varme vafler. Børn og voksne leger krabbevæddeløb og fanger fisk i havnebassinet, mens kræmmerne udstiller deres varer langs kajen. Og så kan man komme med en fiskekutter ud at sejle. Der er noget for hele familien.

- Der skulle ske noget i byen Både for turisterne og for de lokale, fortæller Peter Stokbro Larsen fra JL Skibsservice. Han er en af initiativtagerne til ”Sjove tirsdage i Strandby”.

På fire dage lykkedes det at samle byens restauratører og få det første arrangement på benene, og herefter er det bare vokset uge for uge.

- Vi har kræmmermarked hver lørdag hele sommeren, men nogle gange er det lettere at samle folk om hverdagen, siger Peter Stokbro Larsen, der er overvældet over de positive reaktioner.

- Jeg kunne næsten ikke komme ud af Brugsen igen efter den første tirsdag. Alle ville snakke med mig, så jo, det har været en succes, og vi fortsætter helt sikkert næste år, siger Peter Stokbro Larsen.

Sæsonen slutter næste tirsdag den 16. august.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden