Thisted

Højtuddannede skal sikre vækst

En konference i Thisted satte fokus på de barrierer, der er for virksomheder i landdistrikter, når de skal rekruttere kvalificeret arbejdskraft

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Diana Holm

THISTED:Der er langt mellem de højtuddannede i mange nordjyske virksomheder.

Det viser en ny undersøgelse, som Aalborg Universitet har lavet for Vækstforum Nordjylland og Ingeniørforeningen, IDA.

Den blev præsenteret på en vækstkonference, som blev holdt på EUC Nordvest i Thisted mandag.

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 144 virksomheder i fem nordjyske kommuner og viser, at cirka halvdelen af virksomhederne ikke har højtuddannede ansat.

Christian Volmer Nielsen, leder af Karrierecentret på Aalborg Universitet, fortalte om nogle af de barrierer, der er.

Små virksomheder har ikke viden om, hvad en højtuddannet medarbejder kan - og større virksomheder i landkommuner har problemer med at tiltrække de veluddannede.

På konferencen var der bud på løsninger.

Jan Bisgaard Sørensen fra Bila A/S i Nykøbing fortalte om, hvordan virksomheden har fokus på at pleje talenterne.

- Rekruttering er vores vigtigste aktiv overhovedet, sagde Jan Sørensen, CEO, Bila A/S, der tidligere i år blev kåret til Nordjyllands mest innovative virksomhed.

Konferencen, der var arrangeret af Ingeniørforeningen, IDA, Thisted Kommune, Karriere på Kanten og Thy Erhvervsforum, havde 98 deltagere fra erhvervslivet og forskellige politiske fora.

- Kompetent arbejdskraft er nøglen til vækst, lød det før konferencen fra Thisted Kommunes borgmester, Lene Kjelgaard Jensen (V).

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.