Høns og godt naboskab

Spørg din nabo før du køber fjærkræ

Løgstør 30. september 2002 08:00

LØGSTØR: Der er blevet udarbejdet vejledende retningslinier for privates hønsehold i Løgstør Kommune. Derfor har kommunen udsendt en pjece med de regler, der danner grundlag for eventuelle klagesager: Lav et hus og en indhegning, så dyrene ikke kan løbe frit omkring. Husk at fjerkræhuset skal opfylde Bygningsreglementets regler om placering på grunden. Hvis du har haner eller hanekyllinger, så hold dyrene inde i et mørklagt hus om natten indtil klokken 7 på hverdage og klokken 8 på lørdage, søndage og helligdage. Hvis dyrene alligevel laver generende støj, så isolér fjerkræhuset. Sørg for at fjerkræet ikke giver lugtgener. Gødning skal enten fjernes fra ejendommen, opbevares i lukkede beholdere eller graves ned på et egnet sted. Sørg for ikke at tiltrække skadedyr. Opbevar og udlæg foder, så skadedyr ikke bliver tiltrukket. Borgerne opfordres også til at tage en snak med naboen om hans syn på fjerkræ, inden man går i gang. Det kan blandt andet dreje sig om, hvor indhegning og hus bedst kan placeres. Endelig skal man være opmærksom på, at der kan være servitutter, vedtægter i grundejerforeninger eller andre lokale bestemmelser, som forbyder fjerkræhold.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...