Hønserier og æggekunst i påskedagene

Anni Gamborg, Gl. Ullits, er kvinden bag dette humoristiske billede med titlen “Hønsestrik”.

Anni Gamborg, Gl. Ullits, er kvinden bag dette humoristiske billede med titlen “Hønsestrik”.

ALSTRUP:Galleri Alstrup indleder den nye sæson med en rigtig påskeudstilling, hvor det overordnede tema er ”Hønserier og Æggekunst”. Der er fernisering på udstillingen palmesøndag. Udstillerne er Anni Gamborg, maleri, Lone Holm og Mette Danielsen, glas, og Hanny Abel, raku og stentøj. Ifølge galleriet kan publikum forvente at se en uhøjtidelig, humoristisk, let og forårsglad udstilling med masser af sprudlende farver og sjove historier. Ferniseringen er åben for alle, og derefter kan udstillingen ses i Galleri Alstrup til og med 9. april.