EMNER

Hør radio på iPod

Apple har omsider lyttet til kritikken - og lancerer nu et stykke tilbehør, som gør det muligt at høre fm-radio på den populære iPod-afspiller. Radioen er indbygget i en fjernbetjening, som også kan styre de gængse iPod-funktioner. Oplysninger om frekvens og stationnavne (RDS) vises på iPod'ens skærm, hvor kanalsøgeren er stilfuldt udformet som i en gammeldags radio. Den fikse radio-fjernbetjening virker kun med de nyeste iPod-modeller, som kan afspille video (inklusive Nano). Den skulle være i butikkerne om et par uger, og prisen bliver 399 kr.