Hør Top 250 med filmhits i påsken

Radio NORDJYSKE giver dig de bedste sange fra film nogensinde

9. april 2019 10:10 - Opdateret 9. april 2019 10:10

NEDTÆLLING: For tredje år præsenterer Radio NORDJYSKE Top 250 i påsken.

Hvor det sidste år var de bedste danske sange nogensinde, i øvrigt med Gasolin's "Kvinde Min" på førstepladsen, kommer det i år til at handle om internationale filmhits.

Og der er masser at glæde sig til. Der er alt fra de store tårepersere fra film som "Titanic", "Top Gun" og "A Star Is Born" over de pudsige 80'er-hits fra film som "Nummer 5 lever", "Electric Dreams" og "Kliken fra St. Elmo" og til kæmpehits fra animations- og tegnefilm som "Løvernes Konge", "Shrek" og "Frozen".

Radio NORDJYSKE giver dig 50 hits hver dag fra Skærtorsdag til og med 2. påskedag, og så får du også nogle af de filmhits, der ligger uden for listen, men som alligevel har gjort sig bemærket i forbindelse med film.

Vi sender Radio NORDJYSKE Top 250 de fem påskedage fra klokken 13 til 18.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...