Norge

Hørby-elever boltrer sig i sneen

Herlige skiferie i Norge

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Godt klædt på til en dag i den høje sne.

HØRBY:Som det er sket siden 1990 er Hørby Ungdomsskole med samtlige elever i uge fem på skirejse til Dagali i Norge. Dagali ligger 15 kilometer syd for det store og kendte skisportssted Geilo, og har den fordel, at folkene fra Hørby har centret med den tilhørende to kilometer lange kælkebane stort set helt alene. Elever og personale er under opholdet i Dagali indkvarteret på Dagali Hotel, der siden midten af 1600-tallet har været i familiens Hallands eje. I dag er der tale om et moderne hotel med hyggelige stuer og en historie, der fortæller om stedets historie gennem flere århundrede. Hørby Ungdomsskole har valgt hotelindkvarteringen, fordi hverdagen på efterskolen ofte er præget af mange pligter og praktiske opgaver. Denne hverdag bliver brudt af, at der under opholdet, hvor der er tid til at handle om to ting: skiløb og samvær om aftenen, der kulminerer i den fælles afslutning med underholdning, sang og efterskolefællesskab for fuld udblæsning. I alt fire skidage bliver det til i Norge, inden turen fredag går tilbage til Danmark og efterskolen i Hørby. Fortrinsvis er det slalom skiene, der er i brug på turen, men området i Dagali byder også på over 150 kilometer langrendsløyper og et par ture for elever med mod på de fysiske udfordringer, som langrend giver, ligesom der også er en eftermiddagstur tur til det nærliggende Geilo for de, der gerne vil shoppe lidt. Imidlertid har skolen besluttet, at det efter 20 skirejser til Dagali i Norge nu er tid til at tænke nyt og således rejser det kommende elevhold i januar 2010 til Alperne nærmere bestemt til byen Oberstdorf, der ligger lige på grænsen mellem Tyskland og Østrig bliver steder, hvor de alpine pister skal udfordres.