EMNER

Hørby får besøg fra lettisk venskabsmenighed

Travle dage med bl.a. festgudstjeneste for fem gæster i Liepope i Letland

HØRBY:Hørby Menighedsråd har lagt et omfattende program i forbindelse med et besøg fra venskabs-menigheden i Liepope i Letland - en lille by beliggende 70 km fra hovedstaden Riga. Letterne kommer til Danmark i morgen, fredag, og bliver her til torsdag i næste uge. De fem letter indkvarteres sammen i et sommerhus ved Lyngså, hvor de dog på grund af det omfattende program kun kommer til at opholde sig en mindre del af tiden under besøget. På lørdag skal de fem letter fra venskabsmenigheden, som tidligere har besøgt Hørby og som i efteråret havde besøg af medlemmer af bl.a. HørbyMenighedsråd, på tur til Vestkysten med besøg bl.a. på Børglum Kloster. Søndag formiddag afvikles der i anledning af besøget en festgudstjeneste i Badskær Kirke.Efter gudstjenesten bydes alle interesserede på en let uformel frokost iAktivitetshuset i Hørby. Her bliver der via tolk mulighed for at stille spørgsmål til letterne. Hørby Borgerforening er medarrangør ved dette arrangement og håber, at mange lokale vil deltage. På mandag skal letterne på rundvisning på Sæby Rådhus og desuden besøge Bangsboparken i Frederikshavn. På tirsdag går turen bl.a. til RåbjergMile og Skagen. På onsdag skal letterne besøge Nordjyllands Amts Børnehjem Aahaven i Sæby og Sæby Ældrecenter, ligesom de skal på rundvisning iSæby Kirke. Menighedsrådsmedlemmer og andre Hørby-borgere byder hver aften de lettiske gæster på middag om aftenen. Her ser HørbyMenighedsråd også gerne, at borgere fra sognet deltager. Interesserede kan henvende sig enten til sognepræst Karen Else Lind Christoffersen eller menighedsrådsmedlem Maybritt Olesen for at høre nærmere, også om de øvrige aktiviteter i forbindelse med besøget. Menighedsrådet ser meget gerne, at lokale borgere deltager i disse middage, hvor der bliver lejlighed til at få en uformel snak med de lettiske gæster.