Hørby IF på græs uden bane

Stadion plaget af gåsebiller - savner hjælp kommunen

Gåsebiller ødelagde opvisningsbanen i Hørby i det meste af 2007.

Gåsebiller ødelagde opvisningsbanen i Hørby i det meste af 2007.

HØRBY:Hørby IF klar til sæson 2008, men det er i uvished om, hvad der sker med klubbens opvisningsbane. - Eneste suk vi har til den kommende sæson er den manglende afklaring på, hvad der skal ske med vores opvisningsbane efter gåsebiller gjorde den ubrugelig det meste af 2007. Vi har afventet svar fra Frederikshavn Kommune siden de beså banen i september 2007, men der er intet sket, fortæller Magnus Madsen fra Hørby Idrætsforening. - Vi har dog stadig tiltro at man finder en fornuftig løsning herpå snarest således vi kan byde spillere og vores trofaste publikum optimale forhold til masser af spændende oplevelser på Hørby Stadion, siger han. Lørdag 26. januar tager Hørby IF`s seniorer hul på den nye sæson, som virkelig tegner til at blive markant anderledes i forhold til tidligere sæsoner. På trænersiden er der et nyt ansigt i form af Michael Jensen fra Hjørring. Han har spillet divisionsfodbold i henholdsvis FfI og Hjørring i flere år. Derudover har han virket som træner i Bjergby Mygdal IF i fire år for deres serie 2-hold. - Vi føler os derfor sikker på at have fået en fuldgod erstatning for sidste års træner Thomas Borup, som har valgt at tage et sabbat år fra trænergerningen, oplyser Magnus Madsen. Som led i forberedelserne til sæsonen er det lykkedes at få arrangeret træningsophold i Norge via Michael Jensen`s mange kontakter dér. Opholdet finder sted midt i februar. Der bliver da også brug for optimale forberedelser op til sæsonstarten, idet der allerede efter forårets 11 turneringskampe foretages op- og nedrykninger fra de respektive rækker under JBU. Dette sker i forbindelse med omlægning af sæsonen, således JBU`s turnering følger DBU`s turnering med start på ny sæson medio august 2008. Spillermaterialet i Hørby ser ud til at være intakt. Endvidere er tre tidligere førsteholdsspillere, som har været væk i efterårssæsonen på grund af arbejde, atter klar igen. - Derudover håber vi i lighed med tidligere år på, at der dukker tre til fire nye spillere op til standerhejsningen, siger Magnus Madsen.