EMNER

Høst for store og små

BRØNDERSLEV:Igen i år holder Brønderslev Kirke høstgudstjeneste i samarbejde med ungdomsorganisationerne - Indre Missions Ungdom, FDF og De Grønne Pigespejdere. Kirken vil være pyntet med frugt og grønt, og ved gudstjenestens start vil børn og unge frembærer deres eget medbragte høstoffer ind i kirken. Gudstjenesten ledes af sognepræst Gitte Lykke Andersen, som i børnehøjde vil fortælle om den lyttende Maria, hendes travle søster Martha og om hvordan Guds ord, skal slå rod i vore hjerter til glæde for skaberværket og vore medmennesker. Der skal synges høstsalmer og holdes barnedåb. Altergang vil være med selvbagt brød og alkoholfri saft. Efter gudstjenesten inviteres til kirkefrokost i Menighedshuset. Her vil der aholdes en mindre auktion over forskelligt frugt og grønt. Pengene vil gå til kirkens nye sogneprojekt, som også vil blive præsenteret ved frokosten.