Planteavl

Høstarbejde med le i rørskov

HOBRO:En flok frivillige brugte en del af lørdagen på at høste sivrør langs kanten af Vester Fjord i Hobro centrum. De har på initiativ af læge og byrådsmedlem Svend Nielsen og tidligere borg-mester Erlann Christiansen dannet et rørlav. Formålet er at få fjernet en rørbevoksning på omkring 2500 kvadratmeter, så fjordens vand kan komme tættere på byens Ambuplads og vandrestien langs fjorden til glæde for byens borgere. Rørlavet har 11 medlemmer, blandt andet flere byrådsmedlemmer og formand for Ambudagene i Hobro, Ole Vedel. Svend Nielsen forventer arbejdet afsluttet i denne weekend, efter at der er brugt to arbejdslørdage på det frivillige høstarbejde med le på til tider gyngende og usikker grund langs fjordbredden.